Kompetencer og teamwork udvikler synergier….
mba Virksomhedsmæglerne er et team af kompetente og motiverede ”holdspillere”, der hver især er specialister på sit felt.
Sammen udvikler vi væsentlige synergier, som vi stiller til rådighed for vore klienter.
Vi har vor base i Vejle kun 100 m fra E45 og har derfor hele Danmark som vor ”hjemmebane”.
Her har vi adgang til en lang række databaser i ind- og udland, vore gennemprøvede metoder til analyse, prissætning og præsentation samt løbende kontakt til et meget omfattende netværk af nye og tidligere klienter, andre virksomhedsmæglere, revisorer, finansierings-kilder og tilsvarende.
Siden 1994 har Lars Winther været direktør for mba Virksomhedsmæglerne A/S. Med udgangspunkt i både en teknisk og en juridisk/økonomisk/finansiel uddannelse har Lars Winther været virksomhedsleder i over 25 år. Hertil kommer 7 års ansættelse i den finansielle sektor. Denne kombination er en attraktiv baggrund for en virksomhedsmægler.
Lars Winther har både undervist og været lærebogsforfatter indenfor området, ligesom han af Dommerstyrelsen er beskikket som særlig sagkyndig indenfor vurdering af handels-, håndværks- og industrivirksomheder.